Optagelse af medlemmer


§ 4 Klubben består af:

a) Aktive medlemmer med stemmeret. Heraf højst 84 med bådplads eller plads på land.

b) Passive medlemmer uden stemmeret

c) Juniormedlemmer uden stemmeret.

d) Æresmedlemmer med stemmeret.

Optagelse finder sted, når et flertal af bestyrelsen stemmer herfor. Ansøgning om optagelse finder sted på et ansøgningsskema.

Ubenyttede pladser i vandet kan udlejes til passive medlemmer og juniormedlemmer, jf. i øvrigt § 18 og § 25.

I øvrigt gælder følgende regler:

Ad a Som aktivt medlem kan optages ansøgere, der er bådejere, og som efter bestyrelsens vurdering skønnes at have interesse for og medleven i klubbens aktiviteter, og til hvem der kan anvises en bådplads. 

Der kan kun optages et aktivt medlem pr. båd, og kun en båd samt evt. en slæbejolle pr. medlem er tilladt. Bestyrelsen kan dog her ud over give aktive medlemmer med bådplads tilladelse til en fiskerjolle. 

Kun aktive medlemmer kan være medejer(e). Mindst ejer eller et aktivt medlem skal være ombord, når jollen anvendes. Der betales halv ordinær havneleje. 

Slæbejolle defineres som: En jolle/gummibåd/rib på eller under 4,0 m. Fiskerjolle defineres som: En åben jolle på eller under 7,0 m. Ved ejerskifte af båd i forbindelse med arv i lige linie eller overdragelse til ægtefælle eller partner, kan arvtager eller partner overtage bådpladsen, såfremt bestyrelsen kan godkende arvtager eller partner som aktivt medlem. 

Ved ejerskifte af båd i forbindelse med overdragelse til ægtefælle eller partner sker der ingen betalinger. 

Ved ejerskifte af båd i forbindelse med arv i lige linie til barn/børn, skal der betales arealindskud og facilitetsindskud. 

Såfremt et aktivt medlem afhænder sin båd og fortsat ønsker at støtte klubben og være medbestemmende om klubbens forhold, kan vedkommende dog fortsætte sit aktive medlemskab. 

Pladslejen vil blive refunderet for aktive medlemmer der sælger sin båd og ikke påtænker at anskaffe en ny båd i perioden 1/5 til 30/4. det vil sige at båden er afviklet og alt er aftalt med kassereren inden 1/5.

Ad b Som passivt medlem kan optages ansøgere, der efter bestyrelsens vurdering skønnes at have interesse for og medleven i klubbens aktiviteter Et passivt medlem med bådplads (lejeplads), der tilbydes aktivt medlemskab, men som afslår dette, kan ikke vedblive at være passivt medlem.

Ad c Juniormedlemmer er under 25 år. 

Optagelse af medlemmer under 18 år kræver samtykke fra forældre/værge.

Ad d Æresmedlemmer er udnævnt af bestyrelsen. Udnævnelsen kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen. Fratagelse af æresmedlemskab kan alene ske ved udelukkelse (ekskludering) af det pågældende medlem efter samme regler, som for øvrige medlemmer, jf. vedtægternes § 7.

Tidligere udnævnte æresmedlemmer er fritaget for betaling af kontingent, men betaler havne- og skurleje i henhold til gældende takstblad, og har i øvrigt samme rettigheder, som aktive medlemmer. Der kan ikke udnævnes nye æresmedlemmer.